285. THOMAS LUNY (1759-1837). SLAGET VED NILEN, AUGUST 1798.

Signeret og dateret utydeligt (tilsyneladende 1799), bærer gammel indskrevet etiket på båre (nu farvet og ulæselig), olie på lærred
54,5 x 84,5 cm.;
med en blæknøgle, der identificerer alle fartøjerne (muligvis af Luny), med titlen `Slaget ved Nilen den 2. august 1798, taget på det tidspunkt, hvor den nidkære kaptajn Hood går ned for at forhindre flugt af to franske linjer af slagskibe og to fregatter „, 23 x 36,5 cm. (2)

Herkomst: Erhvervet, ca. 1980, af en efterkommer af Viscount Hood; og derfra ved afstamning

* Efter at have landet Napoleons hær for at erobre Egypten og køre mod øst, fortøjede den franske flåde på et strategisk sikkerhedssted i Aboukir Bay ved Middelhavskysten. Nelsons flåde sporede dem og startede direkte i kamp ved solnedgang den 1. august 1798. Snart overvældet blev det franske flagskib sat i brand og sprængt, og den næste dag var der kun to franske skibe på linjen og to fregatter tilbage. Det har længe været betragtet som den mest komplette sejr i sejltiden, der isolerede Napoleon og hans hær i Nordafrika og skabte betingelser, hvor koalitionen mod Frankrig kunne udvikles. Inden for et tidsrum på knap 24 timer blev Nelsons ry som søhelt sikret efter denne demonstration af hurtig og hensynsløs overlegenhed.

Viscount Hoods rolle i slaget var ikke mindre afgørende. I „Zealous“ krydsede han også den franske linje og forankrede ved siden af det franske skib „Guerrier“ i det rum, som kaptajn Foley havde forestillet sig til sit eget fartøj „Goliath“. Hood engagerede hurtigt hovedskibets bue fra tæt hold, og inden for fem minutter var formasten på det franske fartøj faldet. Bevægelsens hurtighed rejste høje jubel fra de opmuntrede besætninger på de britiske skibe.